skidtogkanel

haruki murakami- norwegian wood

2007-02-27T00:16:00.000+01:00

jeg elskerelskerelsker haruki murakami. og jeg elsker norwegian wood.

en smuk og melankolsk fortælling der, som så ofte før, handler om en lidet ekstraordinær ung mand, og i særdeleshed om de kvinder og den kærlighed han møder. bogen er på den måde meget i tråd med resten af hans forfatterskab, men historien er simplere, sartere, og uden den sædvanlige nærmest magiskrealistiske tone. det er en dannelsesroman, en kærlighedshistorie og en helt fantastisk rørende bog.

den tog mig lang tid at læse, hvilket er ret usædvanligt, men der er noget ved hans sprog, noget jeg har meget svært ved at sætte en finger på, som gør at den skal læses langsomt. at den kun kan læses langsomt. han dvæler, cirkler og beskriver, og er helt helt fænomenal. i det hele taget er det sproget der er bogens styrke. sproget, og så murakamis særegne evne til at fastholde og helt umærkeligt udpensle en følelse gennem en hel roman. en følelse af eksistentiel handlingslammelse og passiv desperation der sætter sig i maven på læseren. i hvert fald på mig.

norwegian wood er bare en rigtig god bog. murakami er bare min yndlingsforfatter. og jeg er bare glad for at jeg stadig har nogle af hans bøger til gode.

etgar keret- 8% af ingenting

2007-02-21T23:33:00.000+01:00

en velfortjent julegave til mig selv, der grundet almen slaphed altså først får en omtale med på vejen nu.

først og fremmest er det her den længe ventede efterfølger til hvad der må være min yndlingsnovellesamling, "buschaufføren der ville være gud". på den måde kan den jo nærmest ikke andet end at skuffe, og det gjorde den så osse. lidt.

etgar keret er stadig sindssygt dygtig. han er pissesjov, og hans ideer er gode. men på en måde er det som om absurditeterne har fået overtaget, han er blevet mere sjov end bister, mere pudsig end vedkommende. og det er irriterende, når hans gamle novellesamling balancerede så perfekt.

jeg har egentlig lidt svært ved at sætte en finger på præcis hvor forskellen ligger, for i virkeligheden er både form og tematik i de to bøger ikke voldsom forskellig. men i hvert fald fik jeg ikke den helt fysiske mavefornemmelse jeg ellers tit oplever når jeg læser noget rigtigrigtig godt. da jeg læste kerets første feks. det kom kun momentvis i hvert fald, for nogle af noveller er stærke. men nogle af dem var altså osse. sådan mest. en lille smule ligegyldige.

det er et par måneder siden jeg har læst den, og måske bærer den her omtale lidt for meget præg af det. altså. jeg tror måske jeg var ret godt tilfreds til at starte med i hvert fald. afstanden har vist ladet bitterheden få overtaget. men han er altså stadig god, den fine etgar, og han fortjener helt klart et meget større publikum. men jeg synes du skal starte med "buschaufføren der ville være gud".

put the book back on the shelf- a belle and sebastian anthology

2006-10-23T22:45:00.000+02:00

muligvis den første tegneserie jeg nogensinde har læst, hvis man ikke tæller wendyblade med. antologien består af 24 små historier der alle bygger på en belle&sebastian sang. nogle holder sig helt til teksten, andre digter mere løst.

belle and sebastian er et af mine absolutte yndlingsbands, og jeg har hørt deres musik helt urimeligt meget. derfor har mange af deres sange en vis affektionsværdi, og derfor blev jeg nødt til at købe den her bog, selvom det vist ikke helt er min genre.

og det er det stadig ikke. nogle af historierne var meget belle&sebastian-agtige, i både stil og tema. bittersøde og naive små stykker visuel twee. der var også et par stykker af dem der var lidt kedelige. generelt kunne jeg bedst lide dem, der hørte til de sange jeg bedst kan lide. under alle omstændigheder var læsningen en stor fornøjelse, også fordi jeg (naturligvis) hørte soundtracket mens jeg læste.

et par af de numre der blir illustreret kan høres hér:

lazy line painter jane
fox in the snow
get me away from here im dying

pia juul- dengang med hunden

2006-10-21T22:53:00.000+02:00

i gymnasiet skulle vi engang læse en pia juul novelle. det var noget med en mand og en tyr. og bagefter kom hun og holdt foredrag. det er noget af det mest pinagtige jeg nogensinde har været med til. hun var helt og aldeles uinteresseret i at fortælle os noget som helst. hun svarede i vest hvis man spurgte i øst og hun var ganske utilbøjelig til på nogen som helst måde at forholde sig til sit eget forfatterskab. fred være med det- nogengange har teksterne måske bedst af at leve deres eget liv- men når hun nu kom for at tale, var det mildest talt frustrerende at hun ingenting ville sige.

hendes tvetydige udmeldinger og totale modvilje mod at forklare eller opklare noget som helst gjorde hende til en virkelig ringe foredragsholder- men det er bl.a. det der gør hende til en virkelig dygtig forfatter.

dengang med hunden består af 22 korte noveller, som er skideskarpe, super velskrevne, groteske og sjove. helt fantastiske faktisk. sådan nærmest naja marie aidt med humor og elegance.

hurra for pia juul! og jeg håber lidt, at hun vil holde sig til at skrive i fremtiden.

mark haddon- den mystiske sag om hunden i natten

2006-10-15T16:29:00.000+02:00

tak til dan og bjørn for at have foræret mig den her aldeles fremragende og hyggelige bog. den var lige hvad jeg trængte til ovenpå jt leroys horror-socialrealisme.

den mystiske sag om hunden i hatten handler om den 15 årige christopher. han lider af aspergers, og hader gul og brun og når folk rør ved ham. han er heller ikke meget for ansigtsudtryk og fremmede, men han elsker matematik og orden.

christopher finder naboens hund wellington død, og beslutter at indlede en efterforskning. ikke alene finder han hundens morder, han opdager også ting om sig selv og sin familie der ændrer hans liv.

bogen er underholdende og let læst. den er krydret med små matematiske problemer, tegninger og andet gøjl som christopher finder relevant for sagens opklaring. det virker rigtig godt. i det hele taget er mark haddon overbevisende og loyal i sin gengivelse af en autistisk drengs tanker og logik, og christophers helt særlige fortællestil gør det til en vedkommende og underholdende lille feel-good roman.

jt leroy- hjertet er det mest bedrageriske af alt

2006-10-13T13:12:00.000+02:00

den her bog er ikke hyggelæsning. det er ulækre grafiske beskrivelser af vanrøgt, misbrug og pædofil sadomasochisme. det er barsk læsning som gav mig kvalme, og som gjorde at jeg nogengange lige måtte lægge bogen fra mig.

den er opbygget som en række små selvstændige historier der sammen skaber billedet af drengen jeremiahs opvækst hos hhv. sin vagabonderende prostituerede stofmisbruger mor sarah og hos sine voldsomt religiøse bedsteforældre der tæsker gudsfrygten ind i ham.

tematikken og personerne er de samme som i jt leroys debutroman sarah, men de her historier er måske en tand mere brutale og ulækkre. alligevel er den læseværdig dog. synes jeg. fordi den er så velskrevet og så vedkommende og så væmmeligt ærligt.

bogen viste sig jo at være ren fiktion, hvilket måske var en slags trøst da jeg læste den. men alligevel er den typen der sætter sig lidt i kroppen. på en ikke videre behageligt måde. og nu trænger jeg i den grad til noget lidt mere letfordøjeligt.

erlend loe- volvo lastvagnar

2006-10-10T16:05:00.000+02:00

doppler er nået til värmland i sverige med sin søn gregus og elgkalven bongo. her ryger han hash og hører reaggae med 92-årige mai britt, der har mistet retten til at holde undulater og i stedet fordriver tiden med at opdatere sin hjemmeside om verdens uretfærdigheder. desuden kommer han i spejderlære og bliver oplært i bl.a. knob af den homofile spejder og ornitolog von borring, der har sovet udendørs siden han mødte baden powell i 1950erne.

så er stilen lagt i vanligt bizar loe'sk stil. der er skruet lidt ned for samfundssatiren, men tilgengæld op for diverse skøre indfald og udfald. i det hele taget er historien temmelig meget mindre stringent end doppler, og ærligt talt uden den helt store dramatiske fremdrift. tilgengæld er den krydret med en masse metakommentarer fra loe, og alle mulige andre sidespring, som f.eks. en opskrift på drossel, eller en lille encyklopædisk gennemgang af volvo lastvagnars historie.

selvom jeg måske blev lidt træt af alle metakommentarerne, synes jeg det er en god bog. sjov og skæg. og jeg håber, at doppler og bongo kommer forbi danmark i den videre rejse, der er lagt kraftigt op til fra erlend loes side.

jt leroy- sarah

2006-10-05T15:00:00.000+02:00

sarah handler om den 12årige dreng cherry vanilla der bor på en rasteplads og forfølger sin drøm om at blive prostitueret. han blir forgudet, helt bogstaveligt talt, af chaufførerne og sin alfons, mens han prøver at skjule at han er en dreng. og det hele ender galt og forfærdeligt.

bogen er velskrevet og frygteligt barsk men historien blir alligevel holdt i en armslængdes afstand, og med en underspillet grotesk humor, der forhindrer en i at hulke sig gennem lidelseshistorien.

min nysgerrighed var blevet vakt af historien om jt leroy. den unge homosseksuelle mand der havde skrevet to barske selvbiografiske romaner og mængede sig med de kendte under en stor blond paryk og mørke solbriller. og som blev afsløret som en litterær hoax- et imponerende pr. stunt. bogen er i virkeligheden skrevet af en midaldrende kvinde.

jeg synes dog ikke det gør bogen spor dårligere, at den er snyd. eller i hvert fald fiktion. den er stadig rammende og rørende og skræmmende og underholdende og voldsomt velskrevet. og jeg skal helt sikkert læse den anden også.

lauren weisberger- djævlen går i prada

2006-09-28T22:30:00.000+02:00

jeg bruger gerne en hel søndag på at se american idol og reruns af diverse realityshows. jeg elsker venner, og gilmore girls, og the oc og det meste andet totalt ligegyldigt, fordummende og letbenet tv.

men af en eller anden grund har jeg det altså lidt anderledes med bøger, og undgår sædvanligvis det allermest tåbelige og overfladiske litteratur. ikke fordi jeg har fine fornemmelser, bare fordi jeg synes det er lidt kedeligt og meget spild af tit.

alligevel blev jeg lokket af den pink forside på biblioteket i tirsdags på en usædvanligt stille udlånsvagt, og nåede da osse at læse de første 100 sider, mens jeg sad på min pind og kiggede forgæves efter lånere.

de første 50 sider syntes jeg at lauren weisberger skrev decideret dårligt- tungt og belastende og så klichefyldt at jeg var ved at opgive den, men så blev historien alligevel rimeligt spændende. bogen fænger, sådan som den slags skal, og jeg læste de sidste 200 sider i rap i morges.

når det så er sagt synes jeg alligevel ikke den er særligt god. tempoet er højt, historien nogenlunde interessant og af og til er den endda en lille smule morsom. men den er osse bare så helt ulideligt gennemskuelig, personerne er firkantede og endimensionelle, og moralen helt forfærdeligt... well. moralsk.

jæs- det var så min flirt med chicklit. og det er bare ikke en genre for mig. hvis jeg skal have letbenet underholdning skal det være fra et medie hvor jeg samtidig kan ligge behageligt i min seng, tale i telefon og zappe hvis det alligevel blir for pinligt. og der går nok et stykke tid før jeg falder for en pink bog igen. men jeg vil nu stadig gerne se filmen.

nicole krauss- kærlighedens historie

2006-09-24T14:45:00.000+02:00

jeg er bare så begejstret for den her bog. sådan helt læsdenlæsden-jublende, at det måske kan kompromittere min troværdighed. men den er altså virkelig god.

nicole krauss er gift med jonathan safran foer, og selv om det måske er lidt unfair at nævne så er sammenfaldet i stil og temaer altså ret bemærkelsesværdigt. således tager hendes roman også udgangspunkt i et barn der har mistet sin far og i den jødiske lidelseshistorie fra anden verdenskrig. den vældigt konstruerede historie, og blandingen af humor og vemod minder også en del om ekstremt højt og utrolig tæt på. og det gør slet ingen ting. for hun er nemlig mindst ligeså god.

det hele handler om bogen "kærlighedens historie", der pludselig dukker op og griber ind i folks liv. det handler om alma, og hendes bror bird der hopper ud fra tage og tror han er messias, og om hendes mor der oversætter bøger og sørger over faderens død.

det handler osse om leo gursky, som mistede sit liv og sin kærlighed i polen under anden verdenskrig, og som lige knap lever i sin rodede lejlighed.

at forsøge at gengive historien loyalt er umuligt, men i hvert fald handler det om kærlighed. hos nicole krauss er der, i forhold til hendes mands romaner, skruet lidt ned for humoren og op for mismodet. og den kærlighed vi blir præsenteret for er mest den idealiserede barndomskærlighed, og mest den ret ulykkelige slags.

bogen er vældig konstrueret, med en masse meget romanagtige og usandsynlige sammenfald der tilsidst på aller austerske vis får det hele til at gå op i en højere enhed. den slags kan godt nogengange være lidt irriterende. men det er det ikke hér. fordi krauss skriver så godt, så indfølende og så vedkommende hopper man i med begge ben.

jeg gjorde i hvert fald. jeg slugte den råt og græd sågar lidt på de sidste sider. jeg er klar over, at det ikke nødvendigvis er en kvalitetsgaranti. ingen vil vel beskylde dr. phil for at være stor kunst. men i det her tilfælde kan man altså godt stole lidt på mine tårekanaler. den her bog er helt usædvanligt god.

naja marie aidt- bavian

2006-09-17T17:00:00.000+02:00

endnu en novellesamling, men en helt anden slags. jeg har ikke stiftet bekendtskab med naja marie aidt før, men en hel masse begejstrede anmeldelser fik mig overbevist. den er også god. bogen.

naja marie aidt er skideskarp, hun har styr på virkemidlerne, sproget og genren. hun forstår at underspille sine pointer så de alligevel træder tydeligt frem mellem linierne, og hun spidder det moderne menneske ret så præcist.

det handler meget om mislykkede parforhold, om desperation og om sex. det handler om små ting der får hverdagen til at krakelere, eller om store ting der netop ikke får den til det, selvom den måske burde. det er ikke særlig sjovt, og ikke særlig opmuntrende, men som regel ret rammende. et par af novellerne er nærmest pageturners, et par stykker var ret intetsigende. eller også fattede jeg dem bare ikke- det er bestemt også en mulighed.

selvom novellerne er dygtige og kompetente var jeg måske alligevel ikke sådan helt jublende vild med bogen. det blir lige socialrealistisk nok for min smag, for alvorligt, og også for pointedrevet, sådan som det egentlig tit er med noveller. jeg ved det ikke. men nu trænger jeg i hvert fald til en roman.

ps. eller pensum. hvor jeg stadig har første tekst til gode. nej. roman.

etgar keret- buschaufføren der ville være gud

2006-09-12T11:59:00.000+02:00

jeg nåede at læse den færdig før jul. faktisk har jeg læst den i et stræk her til morgen, efter min noget bratte opvågning. på den måde er missionen fuldført, men det er lidt snyd, for jeg vidste det godt i forvejen. det her er nemlig en genlæsning, og sidst jeg læste bogen, for 3-4 år siden, røg det hele osse ned på en begejstret gang.

bogen består af en masse relativt korte noveller, samt en sidste, der er lidt længere og temmelig fantastisk. nogle af dem huskede jeg meget tydeligt, andre havde jeg helt glemt, men de var allesammen en stor fornøjelse at genlæse.

etkar keret skriver nøgtern og morsomt og uden berøringsangst om israel, religion, rabin og selvmord. og en hel masse andet. historierne er barokke og absurde og dybt underholdende, men lige under overfladen lurer desperationen og apatien. og det er nok derfor jeg holder så meget af den her bog. fordi man nogengange griner, og nogengange får ekstremt tunge støvler.

det her er en af de bedste novellesamlinger jeg har læst. og jeg læser den måske igen om 3-4 år. i hvert fald er det her en varm anbefaling.

paul auster- brooklyn dårskab

2006-09-10T16:06:00.000+02:00

det har taget mig helt urimeligt lang tid at læse brooklyn dårskab. den var med mig til spanien uden at blive åbnet en eneste gang, og har boet i min taske den sidste måneds tid. jeg har været vældig optaget af den, og så glemt den lidt igen. og det har været vældig frustrerende at jeg tilsyneladende ikke har været i stand til at læse den færdig. jeg ved ikke rigtigt hvorfor, for det er altså en virkelig fin bog.

det eneste andet jeg har læst af auster er hans newyorktrilogi og den var jeg voldsomt glad for. auster er stadigvæk skide dygtig, men brooklyn dårskab er helt helt anderledes. og ikke spor dårligere. jeg blev ret overrasket da det viste sig at nærmest være en hyggelig og sjov feelgoodroman. men det var en udemærket overraskelse dog, og jeg tror jeg blir nødt til at stifte bekendtskab med mere af austers forfatterskab.

under alle omstændigheder er det en virkelig læseværdig bog, og nu vil jeg gå i gang med en lille novellesamling, som jeg forhåbentligt formår at blive færdig med før jul. fortsættelse følger.

erlend loe- doppler

2006-08-31T20:13:00.000+02:00

jeg er ret pjattet med erlend loe. og i doppler holder han fint den naive, morsomme og samfundssatiriske stil fra naiv.super. og fakta om finland.

hovedpersonen doppler er blevet rigtig skide træt af sit kompetente liv og bosætter sig i et telt i skoven. hér laver han så lidt som muligt, og spiller lidt vendespil med en elgkalv mens han så vidt muligt prøver at undgå sin kone, børn og anden yderst uvelkommen civilisation. han er en misantropisk og egentlig lidt irriterende antihelt som man alligevel ikke kan lade være med at holde med, ikke ulig hovedpersonerne i loes tidligere romaner.

jeg er glad for at jeg endelig, efter at have lånt bogen 3 gange, har fået taget mig sammen til at læse den. den er nemlig rigtig fin, og så skæg at jeg kom til at le højt i toget. flere gange. og jeg glæder mig til at læse fortsættelsen volvo lastvagnar, og finde ud af hvad der sker med doppler og hans kæleelg på (gen)dannelsesrejse gennem skandinaviens skove.

michael jeppesen og anders lund madsen- hold masken eller der falder brænde ned

2006-08-22T11:37:00.000+02:00

den her bog har jeg det virkelig svært med. på den ene side har jeg egentlig læst den ret hurtigt, og nogengange været nærmest opslugt. på den anden side synes jeg det er noget forfærdeligt gøjl. de er begge to ret ok til at skrive, og er momentvis interessante. og så tilfredsstiller deres skamløse namedropping og tilsvininger af diverse kendte selvfølgelig min latente voyeurisme. feks. er det da lidt skægt at tvlægen har ekstreme genitalier. men det er osse bare lidt letkøbt- og ekstremt trættende i længden.

det er ok at høre om jeppesens kærestesorger og anders lund madsens familie, fordi det er lidt sjovt, og lidt bevægende og ikke alt for helt forfærdeligt opstyltet.

men det meste af bogen går med en masse snak om gud og meningen med livet og ensomhed og kunst og æstetik. det er helt utroligt kedeligt og meget lidt vedkommende. de synes tydeligvis selv at de er svært begavede men det blir ikke andet end noget pseudofilosofisk pointeløst halløjsnak.

derudover bruger de en del tid på at skamrose deres eget talent og forfarges over storset alle andre danske kendissers middelmådighed. de er faktisk begge to ret forfærdelige, selvom det helt klart er jeppesen der vinder arrogant-røvhuls-prisen.

"deres vid er intimiderende" siger jørgen leth på bagsiden, men det eneste jeg er rigtig imponeret over er egentlig den helt fuldstændigt overvældende grad af selvhøjtideligt selvovervurderende selvfedhed.

indiepop galore

2006-08-14T21:29:00.000+02:00

hvad gør man når sommeren beslutter sig for at stoppe lige som den var kommet allerbedst igang, og man ikke gider sit studie, og har hjertesmerter og skal op kl 6 i morgen tidlig? man hører pop! jæs. masser af bittersød twee og singalong indiepop. det er det eneste der rigtigt virker.
her er 10 af dem jeg hører allermest for tiden:

of montreal- wraith pinned to the mist (and other games)
pony up!- the thruth about cats and dogs (is that they die)
arms- whirring
the decemberists- a cautionary song
suburban kids with biblical names- guns n ammo
tilly and the wall- lost girls
camera obscura- lets get out of this country
feist- mushaboom (postal service mix)
tapes 'n tapes- 50's parking
architecture in helsinki- do the whirlwind (metronomy remix)

og så kan man ikke andet end at blive en lille smule mere lykkelig

knud romer- den der blinker er bange for døden

2006-08-14T20:58:00.000+02:00

når man arbejder på et bibliotek har man visse fordele. f.eks. betaler man ikke bøder. og så kan man hapse alle de lynlån som der ellers er enormt lange ventetider på. og det gjorde jeg så med knud romers erindringsroman. den handler om hans tyske familie og hans forfærdelige klaustrofobiske opvækst i hvad han beskriver som verdens ende, nykøbing falster.

historien er tragisk, rørende og nogle steder spændende. men de små anekdoter om slægninge og særlinge blir nogengange i deres kortfattethed lidt ligegyldige og irriterende afbræk. og han er utvivlsomt dygtig til at skrive. men engang imellem var jeg alligevel lige på grænsen til herpes og knopper over hans lidt for tydelige metaforer og overførte betydninger.

bogen er hurtigt læst og hundrede sider mere ville nok have klædt den. men den er finfin læsning, om ikke andet så for at overbevise én om at man aldrig skal flytte til nykøbing falster.

jonathan safran foer- ekstremt højt og utrolig tæt på

2006-08-01T20:53:00.000+02:00

jeg er meget tilfreds med den her bog. den handler om drengen oscar som har mistet sin far i world trade center d. 11. september. om alle de mennesker han møder i sin jagt på meningen med meningsløsheden. og mest handler den om sorg og savn og ensomhed. den ramte mig lige i min frygt for at miste én jeg elsker- den der nogengange sidder som en klump i min mave når jeg skal sove eller gør at jeg græder når nogen i extreme makeover homeedition har mistet en mor til leukæmi eller en far i irak.

selvom oscar er en så åbenlys og egentlig utroværdig konstruktion, med hans voksne intellekt og barnlige naivitet, kan man ikke lade være med at tro på ham. og ud over at være tragisk er bogen osse bare elementært spændende, morsom og rørende.

den her bog gav mig- som hovedpersonen ville have udtrykt det- tunge støvler. men det er sådan en bog man efter sidste side er ked af at man ikke stadig har til gode. og jeg glæder mig til den filmatisering der tilsyneladende er på vej.

ps. debuten "alt blir oplyst" er osse virkelig anbefalelsesværdig.

christian jungersen- krat

2006-07-26T22:16:00.000+02:00

jeg er en af dem som var rimeligt vild med undtagelsen som jeg synes er begavet og spændende. så jeg ønskede mig krat i fødselsdagsgave, men har altså først kunnet tage mig sammen til at gå i gang med den hér i sommerferien.

jeg er slet ikke nær så begejstret for denne her. bogen er velskrevet, men også lidt sløv i optrækket, og fængede mig aldrig for alvor. der er ikke som sådan noget galt med den, måske er temaet, en 82årig mands søgen efter sin fortid og barndomsven, bare ligelovligt langt fra noget jeg rigtigt kan forstå og relatere til.

christian jungersen er dygtig. som i undtagelsen er beskrivelsen af det psykologiske spil mellem mennesker uhyggeligt præcist. og det blir også næsten rigtig spændende. i hvert fald folder historien sig en del ud, så de 150 sidste sider blev hurtigt læst. men de 200 første havde jeg virkelig ikke særlig travlt med at sluge.

det er vist i virkeligheden en rigtig klog og udemærket bog. måske var jeg bare ikke den helt rigtige læser.

tapes 'n tapes- the loon

2006-07-25T20:41:00.000+02:00

ja. som jeg vist egentlig havde forudset kommer det her slet ikke til at handle særlig meget om bøger. i hvert fald starter jeg lige med at skamrose min nye cd i stedet. jeg har bestilt den for længe længe siden på play og den er lige dukket op i går.

de sidste par måneder har jeg hørt virkelig virkelig meget tapes 'n tapes. mest mp3er fra deres ep og så de par stykker de har liggende på deres hjemmeside. og det er altså godt. sådan rigtigrigtig godt. ikke at der er noget voldsomt nyskabende eller ekstraordinært ved cden. det er bare superfængede lettere skramlet indierock/pop ikke helt ulig de overhypede clapyourhandssayyeah. og så alligevel helt anderledes.

alletiders gode køb som pt. kører på repeat på stereoanlægget. som et lille kuriosum kan nævnes at danske figurines har været på usatour med dem og cold war kids. mon det er for meget at håbe at de tager dem med hjem til københavn? nå. det musikdiktatoren ville sige var vist bare: køb.

tapes 'n tapes- insistor
tapes 'n tapes- cowbell

alletiders bedste idé

2006-07-22T19:19:00.000+02:00

hvis jeg selv skal sige det. hér er det planen at jeg vil omtale/anmelde/nedsable de bøger jeg læser. mest for min egen skyld, for at hjælpe min hullede hjerne og så selvfølgelig for at opbygge lidt mere bibliotekar-streetcred. opdateringer blir højst sandsynligt en smule ujævne og sjældne.

jeg kan ikke helt beslutte mig for om jeg vil holde mig til bøger, men eftersom jeg bruger meget mere tid på musik, skodtv og internet vil det nok også snige sig ind engang imellem. planlægger bl.a. allerede nu at skamrose den nye omgang paradise hotel. du kan roligt begynde at glæde dig.

ps. jeg har også en anden blog. lortoglagkage. dér står absolut intet af interesse.