mandag, august 14, 2006

knud romer- den der blinker er bange for døden

når man arbejder på et bibliotek har man visse fordele. f.eks. betaler man ikke bøder. og så kan man hapse alle de lynlån som der ellers er enormt lange ventetider på. og det gjorde jeg så med knud romers erindringsroman. den handler om hans tyske familie og hans forfærdelige klaustrofobiske opvækst i hvad han beskriver som verdens ende, nykøbing falster.

historien er tragisk, rørende og nogle steder spændende. men de små anekdoter om slægninge og særlinge blir nogengange i deres kortfattethed lidt ligegyldige og irriterende afbræk. og han er utvivlsomt dygtig til at skrive. men engang imellem var jeg alligevel lige på grænsen til herpes og knopper over hans lidt for tydelige metaforer og overførte betydninger.

bogen er hurtigt læst og hundrede sider mere ville nok have klædt den. men den er finfin læsning, om ikke andet så for at overbevise én om at man aldrig skal flytte til nykøbing falster.