naja marie aidt- bavian

endnu en novellesamling, men en helt anden slags. jeg har ikke stiftet bekendtskab med naja marie aidt før, men en hel masse begejstrede anmeldelser fik mig overbevist. den er også god. bogen.

naja marie aidt er skideskarp, hun har styr på virkemidlerne, sproget og genren. hun forstår at underspille sine pointer så de alligevel træder tydeligt frem mellem linierne, og hun spidder det moderne menneske ret så præcist.

det handler meget om mislykkede parforhold, om desperation og om sex. det handler om små ting der får hverdagen til at krakelere, eller om store ting der netop ikke får den til det, selvom den måske burde. det er ikke særlig sjovt, og ikke særlig opmuntrende, men som regel ret rammende. et par af novellerne er nærmest pageturners, et par stykker var ret intetsigende. eller også fattede jeg dem bare ikke- det er bestemt også en mulighed.

selvom novellerne er dygtige og kompetente var jeg måske alligevel ikke sådan helt jublende vild med bogen. det blir lige socialrealistisk nok for min smag, for alvorligt, og også for pointedrevet, sådan som det egentlig tit er med noveller. jeg ved det ikke. men nu trænger jeg i hvert fald til en roman.

ps. eller pensum. hvor jeg stadig har første tekst til gode. nej. roman.