onsdag, juli 26, 2006

christian jungersen- krat

jeg er en af dem som var rimeligt vild med undtagelsen som jeg synes er begavet og spændende. så jeg ønskede mig krat i fødselsdagsgave, men har altså først kunnet tage mig sammen til at gå i gang med den hér i sommerferien.

jeg er slet ikke nær så begejstret for denne her. bogen er velskrevet, men også lidt sløv i optrækket, og fængede mig aldrig for alvor. der er ikke som sådan noget galt med den, måske er temaet, en 82årig mands søgen efter sin fortid og barndomsven, bare ligelovligt langt fra noget jeg rigtigt kan forstå og relatere til.

christian jungersen er dygtig. som i undtagelsen er beskrivelsen af det psykologiske spil mellem mennesker uhyggeligt præcist. og det blir også næsten rigtig spændende. i hvert fald folder historien sig en del ud, så de 150 sidste sider blev hurtigt læst. men de 200 første havde jeg virkelig ikke særlig travlt med at sluge.

det er vist i virkeligheden en rigtig klog og udemærket bog. måske var jeg bare ikke den helt rigtige læser.

tirsdag, juli 25, 2006

tapes 'n tapes- the loon


ja. som jeg vist egentlig havde forudset kommer det her slet ikke til at handle særlig meget om bøger. i hvert fald starter jeg lige med at skamrose min nye cd i stedet. jeg har bestilt den for længe længe siden på play og den er lige dukket op i går.

de sidste par måneder har jeg hørt virkelig virkelig meget tapes 'n tapes. mest mp3er fra deres ep og så de par stykker de har liggende på deres hjemmeside. og det er altså godt. sådan rigtigrigtig godt. ikke at der er noget voldsomt nyskabende eller ekstraordinært ved cden. det er bare superfængede lettere skramlet indierock/pop ikke helt ulig de overhypede clapyourhandssayyeah. og så alligevel helt anderledes.

alletiders gode køb som pt. kører på repeat på stereoanlægget. som et lille kuriosum kan nævnes at danske figurines har været på usatour med dem og cold war kids. mon det er for meget at håbe at de tager dem med hjem til københavn? nå. det musikdiktatoren ville sige var vist bare: køb.

tapes 'n tapes- insistor
tapes 'n tapes- cowbell

lørdag, juli 22, 2006

alletiders bedste idé

hvis jeg selv skal sige det. hér er det planen at jeg vil omtale/anmelde/nedsable de bøger jeg læser. mest for min egen skyld, for at hjælpe min hullede hjerne og så selvfølgelig for at opbygge lidt mere bibliotekar-streetcred. opdateringer blir højst sandsynligt en smule ujævne og sjældne.

jeg kan ikke helt beslutte mig for om jeg vil holde mig til bøger, men eftersom jeg bruger meget mere tid på musik, skodtv og internet vil det nok også snige sig ind engang imellem. planlægger bl.a. allerede nu at skamrose den nye omgang paradise hotel. du kan roligt begynde at glæde dig.


ps. jeg har også en anden blog. lortoglagkage. dér står absolut intet af interesse.