put the book back on the shelf- a belle and sebastian anthology

muligvis den første tegneserie jeg nogensinde har læst, hvis man ikke tæller wendyblade med. antologien består af 24 små historier der alle bygger på en belle&sebastian sang. nogle holder sig helt til teksten, andre digter mere løst.

belle and sebastian er et af mine absolutte yndlingsbands, og jeg har hørt deres musik helt urimeligt meget. derfor har mange af deres sange en vis affektionsværdi, og derfor blev jeg nødt til at købe den her bog, selvom det vist ikke helt er min genre.

og det er det stadig ikke. nogle af historierne var meget belle&sebastian-agtige, i både stil og tema. bittersøde og naive små stykker visuel twee. der var også et par stykker af dem der var lidt kedelige. generelt kunne jeg bedst lide dem, der hørte til de sange jeg bedst kan lide. under alle omstændigheder var læsningen en stor fornøjelse, også fordi jeg (naturligvis) hørte soundtracket mens jeg læste.

et par af de numre der blir illustreret kan høres hér:

lazy line painter jane
fox in the snow
get me away from here im dying

pia juul- dengang med hunden

i gymnasiet skulle vi engang læse en pia juul novelle. det var noget med en mand og en tyr. og bagefter kom hun og holdt foredrag. det er noget af det mest pinagtige jeg nogensinde har været med til. hun var helt og aldeles uinteresseret i at fortælle os noget som helst. hun svarede i vest hvis man spurgte i øst og hun var ganske utilbøjelig til på nogen som helst måde at forholde sig til sit eget forfatterskab. fred være med det- nogengange har teksterne måske bedst af at leve deres eget liv- men når hun nu kom for at tale, var det mildest talt frustrerende at hun ingenting ville sige.

hendes tvetydige udmeldinger og totale modvilje mod at forklare eller opklare noget som helst gjorde hende til en virkelig ringe foredragsholder- men det er bl.a. det der gør hende til en virkelig dygtig forfatter.

dengang med hunden består af 22 korte noveller, som er skideskarpe, super velskrevne, groteske og sjove. helt fantastiske faktisk. sådan nærmest naja marie aidt med humor og elegance.

hurra for pia juul! og jeg håber lidt, at hun vil holde sig til at skrive i fremtiden.

mark haddon- den mystiske sag om hunden i natten

tak til dan og bjørn for at have foræret mig den her aldeles fremragende og hyggelige bog. den var lige hvad jeg trængte til ovenpå jt leroys horror-socialrealisme.

den mystiske sag om hunden i hatten handler om den 15 årige christopher. han lider af aspergers, og hader gul og brun og når folk rør ved ham. han er heller ikke meget for ansigtsudtryk og fremmede, men han elsker matematik og orden.

christopher finder naboens hund wellington død, og beslutter at indlede en efterforskning. ikke alene finder han hundens morder, han opdager også ting om sig selv og sin familie der ændrer hans liv.

bogen er underholdende og let læst. den er krydret med små matematiske problemer, tegninger og andet gøjl som christopher finder relevant for sagens opklaring. det virker rigtig godt. i det hele taget er mark haddon overbevisende og loyal i sin gengivelse af en autistisk drengs tanker og logik, og christophers helt særlige fortællestil gør det til en vedkommende og underholdende lille feel-good roman.

jt leroy- hjertet er det mest bedrageriske af alt

den her bog er ikke hyggelæsning. det er ulækre grafiske beskrivelser af vanrøgt, misbrug og pædofil sadomasochisme. det er barsk læsning som gav mig kvalme, og som gjorde at jeg nogengange lige måtte lægge bogen fra mig.

den er opbygget som en række små selvstændige historier der sammen skaber billedet af drengen jeremiahs opvækst hos hhv. sin vagabonderende prostituerede stofmisbruger mor sarah og hos sine voldsomt religiøse bedsteforældre der tæsker gudsfrygten ind i ham.

tematikken og personerne er de samme som i jt leroys debutroman sarah, men de her historier er måske en tand mere brutale og ulækkre. alligevel er den læseværdig dog. synes jeg. fordi den er så velskrevet og så vedkommende og så væmmeligt ærligt.

bogen viste sig jo at være ren fiktion, hvilket måske var en slags trøst da jeg læste den. men alligevel er den typen der sætter sig lidt i kroppen. på en ikke videre behageligt måde. og nu trænger jeg i den grad til noget lidt mere letfordøjeligt.

erlend loe- volvo lastvagnar

doppler er nået til värmland i sverige med sin søn gregus og elgkalven bongo. her ryger han hash og hører reaggae med 92-årige mai britt, der har mistet retten til at holde undulater og i stedet fordriver tiden med at opdatere sin hjemmeside om verdens uretfærdigheder. desuden kommer han i spejderlære og bliver oplært i bl.a. knob af den homofile spejder og ornitolog von borring, der har sovet udendørs siden han mødte baden powell i 1950erne.

så er stilen lagt i vanligt bizar loe'sk stil. der er skruet lidt ned for samfundssatiren, men tilgengæld op for diverse skøre indfald og udfald. i det hele taget er historien temmelig meget mindre stringent end doppler, og ærligt talt uden den helt store dramatiske fremdrift. tilgengæld er den krydret med en masse metakommentarer fra loe, og alle mulige andre sidespring, som f.eks. en opskrift på drossel, eller en lille encyklopædisk gennemgang af volvo lastvagnars historie.

selvom jeg måske blev lidt træt af alle metakommentarerne, synes jeg det er en god bog. sjov og skæg. og jeg håber, at doppler og bongo kommer forbi danmark i den videre rejse, der er lagt kraftigt op til fra erlend loes side.

jt leroy- sarah

sarah handler om den 12årige dreng cherry vanilla der bor på en rasteplads og forfølger sin drøm om at blive prostitueret. han blir forgudet, helt bogstaveligt talt, af chaufførerne og sin alfons, mens han prøver at skjule at han er en dreng. og det hele ender galt og forfærdeligt.

bogen er velskrevet og frygteligt barsk men historien blir alligevel holdt i en armslængdes afstand, og med en underspillet grotesk humor, der forhindrer en i at hulke sig gennem lidelseshistorien.

min nysgerrighed var blevet vakt af historien om jt leroy. den unge homosseksuelle mand der havde skrevet to barske selvbiografiske romaner og mængede sig med de kendte under en stor blond paryk og mørke solbriller. og som blev afsløret som en litterær hoax- et imponerende pr. stunt. bogen er i virkeligheden skrevet af en midaldrende kvinde.

jeg synes dog ikke det gør bogen spor dårligere, at den er snyd. eller i hvert fald fiktion. den er stadig rammende og rørende og skræmmende og underholdende og voldsomt velskrevet. og jeg skal helt sikkert læse den anden også.